Søg Vis menu

Projekt Fremme af Agerlandets fugle

12. jan 2022

Fremme af Agerlandets Fugle – hvordan gik det i 2021?

Landmandens liv har igennem tiderne været tæt forbundet med agerlandets fugle som lærken og viben. De er glade forårsbebudere og følger bondens dont i marken, indtil høsten var i hus.

I vores projekt ”Fremme af Agerlandets Fugle” samler vi erfaringer fra 9 bornholmske landmænd, som alle har valgt at gøre en ekstra indsats for tre af agerlandets fugle; lærke, vibe og agerhøne.

I projektet samarbejder Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Jægerforbund og Bornholms Landbrug & Fødevarer. Projektet løber i 3 år, og første års erfaringer finder du her:

Lærker - erfaringer og registreringer 2021:
Lærkerne har reageret positivt på de udlagte lærkepletter, så lærkepletter fungerer.

Lærkerne vil gerne have opvækst omkring pletten, så lærkepletter udlagt i vårsæd ”virkede” først til 2. kulds unger i juni måned. Lærkepletter i vårsæd havde stor effekt for 2. kuld i juni måned.

En kombination af lærkepletter i vintersæd til 1. kuld lærkeunger, og lærkepletter i vårsæd til 2. kuld lærkeunger ser ud til at være godt.

Lærker er de af agerlandets fugle, som er lettest at ”gøre noget for” – at fremme.

Vi vil gerne have udlagt lærkepletter, også i 2022, for at se, om det har en effekt.


Lærkepletter ved Slettegård

Viber - erfaringer og registreringer 2021:
Viberne er meget loyale over for deres ynglested og kan være svære at flytte. Der skal være viber i forvejen og et område med fugtig og blød jord, hvis viber skal trækkes til et område. Det er især på den sydlige del af øen, at viber registreres.

Der må ikke være træer i nærheden, da rovfugle inkl. måger og traner gerne tager kyllingerne.

2021 har været et tørt år, hvilket har gjort det svært for viberne.


Vibe

Generelt er markerne på Bornholm ”for veldrænede” til viberne. Dræn bliver repareret, og de våde pletter forsvinder hurtigt og er ikke permanente.

Nogle af projektets landmænd ser ikke effekt af tiltag som vibelavninger – ”viberne yngler hvor de plejer”. Men der kan være en effekt over tid, fordi vibeungerne (som udklækkes ”hvor de plejer”) som udvoksede får nye ynglesteder tæt på, hvor de selv er udklækket.

Viberne mangler afgræssede marker til at fouragere på.

Vi vil gerne have udlagt vibelavninger, også i 2022, for at se, om det har en effekt. Og sideløbende vil vi undersøge muligheden for at udlægge mere permanente lavbundsområder via kommende tilskudsordninger.


Vibelavninger ved Simblegård

Agerhøns - erfaringer og registreringer 2021:
Der er ikke registreret mange agerhøns i 2021, og nogle landmænd oplever færre agerhøns end tidligere.

Det er Dansk Jægerforbund, som i 2021 har registreret med stående hunde. Både agerhøns og andet vildt er registreret.

Der, hvor der er gjort en indsats med vildt- og faunafremmende tiltag (bevoksning, beplantning, blomsterstriber, mv.), er der meget vildt. Men der skal være gjort mere end at løfte ploven et enkelt år. Det lønner sig at lave mere permanente vildt- og faunafremmende tiltag.

Vi vil gerne have udlagt barjordsstriber, også i 2022, for at se, om det har en effekt.


Agerhøns

 

”Rugens sange” af Jeppe Aakjær er lykkens sange. Poeten lægger sig ”i læet her ved storrugens rod” og fortæller rugens saga fra efteråret, hvor den lægges i jorden, til den glade høsttid. ”Nu er dagen fuld af sang” er en del af Rugens sange. Nedenstående vers finder vi bl.a. i Højskolesangbogen med musik af Carl Nielsen. Og med VIBEN i 2. linje. Selvom det stadig er vinter, har man jo lov til at glæde sig til foråret og vibens kommen.

Nu er dagen fuld af sang

  1. Nu er dagen fuld af sang,
    og nu er viben kommen,
    bekkasinen natten lang
    håndterer elskovstrommen.
    Plukke, plukke dugget strå,
    plukke, plukke siv ved å,
    plukke, plukke blomster.

 Du kan høre DR Pigekoret synge sangen her https://www.youtube.com/watch?v=Je5VerUAn2g